Hos mig lærer du en simpel tilgang, der ikke kræver at du køber udstyr for mange tusinde kroner...

Om f/Studie

f/Studie er både et sted og en måde at fotografere på, som jeg gerne vil give videre til dig. Et studie er en øvelse, en skitse eller et eksperiment, og det er i eksperimentet og undersøgelsen at de mest interessante billeder bliver skabt.

Når man starter med sit første kamera, er der mange der vil fortælle én om alle de funktioner kameraet har, og man ender med at være mere forvirret end klog. Jeg kan fortælle dig hvad du har brug for at vide, og hvad der er ganske unødvendigt at tænke på til at starte med. Det handler i starten om at lære de samme få ting, som det har gjort siden kameraet, blev opfundet. Det er ting som du lærer på de grundlæggende kurser, så du får et stærkt fundament at bygge dine evner på.

Teknik er egentlig en forbavsende lille del af at tage et godt billede, når du har bygget dit grundfundament. Når de vigtigste principper er på plads, handler det hele om at få det ind i kameraet som vi ser oppe i hovedet. Herefter kan du begynde at lege med dit kamera og skabe smukke billeder. Du vil herefter også kunne afkode et billede du ser på nettet eller i et blad – skille billedets elementer ad og selv se hvordan billedet blev skabt.

Du lærer fra mig en simpel tilgang, der ikke kræver at du køber udstyr for mange tusinde kroner for overhovedet at starte op. Du kan starte alene med et digitalt kamera og en computer, så du efterfølgende kan arbejde med dine billeder. Men du behøver ikke starte med kostbare lys og lamper for at blive dygtig til at fotografere. Størstedelen af mine billeder er fotograferet kun med mit kamera, en computer og en flamingo plade eller to. Det handler om at kunne se motivet og fokusere på det der skal være på dit foto – ikke om udstyr.

Det er vigtigt at være godt forberedt, men jeg har sjældent været på et job, hvor alting bare gik 100% efter planen. Det for mig er en af de største styrker, og en af de ting der gør at man bliver en dygtig fotograf: at lære at håndtere forandring - og løse problemer. Lyset var ikke som forventet.. det regnede.. solen var for hård osv. Vi kan vælge flere muligheder rundt om sådanne problemer - og det skal man lære når man starter.